Hvad søger du efter...?
 
Favorit
Produkter
  • Gratis fragt over 499 kr.
  • Kundeservice 10.00-17.30 / 9878 0038
  • Gratis gaveindpakning
  • Fysisk butik
I AALBORG CENTRUM FINDER DU FANDANGO

Fandango er en tøjbutik for kvinder i alle aldre. Vi har eksisteret siden 2006 og har derfor en hel del års erfaringer med i bagagen.
Tilbage i 2006 slog Fandango dørene op i et lille lokale på 36 kvm i Nørregade, hvor vi kun forhandlede accessories. Siden da blev det til yderligere to adresser i Nørregade. I takt med at både kundestrøm, sortiment og popularitet voksede, rykkede vi i vores nuværende og største lokale i Bredegade med et salgsareal på 250 kvm., hvor vores primære fokus er på tøj og mode.



ONLINE UNIVERS

Fandangos historie slutter ikke her… Efter enorm efterspørgsel og ønsker fra vores kunder om flere butikker rundt omkring i Danmark, valgte vi i 2011 at gå onlinevejen og lancere en webshop. Fandangoaalborg.dk blev en realitet. Ligesom vores fysiske butik tog det også fart på webshoppen. Antallet af ordre samt nye tiltag, der kunne forbedre den online service og købsoplevelse gjorde, at vi i maj 2019 lancerede en ny webshop med fokus på et helstøbt online univers. Vores klare ambition er, at videreføre vores høje serviceniveau fra butikken over på webshoppen og yde en sublim service til vores online kunder. Samtidig ønsker vi, at skabe et univers til vores kunder, hvor de kan finde inspiration til nye favoritter og blive guidet i forhold til deres garderobe.

I dag sender vi pakker til hele landet med dag-til-dag-levering, ligesom vi sender til lande i norden.



STORT UDVALG AF BRANDS
Fandango er en selvstændig forretning, hvor vi hele tiden har fingeren på pulsen ift., hvad der rører sig i modebilledet samt, hvad vores kunder efterspørger. Vi udvælger selv alle vores brands. Vi forhandler blandt andet Jacqueline de Yong, Neo Noir, YAS, Pieces samt mbyM og Moves. Derudover forhandler vi smykker og accessories fra Id Fine Jewelry, Zefina, SuiAva samt Steve Madden, Noella og Duffy Shoes. Vi sørger for hele tiden at have et bredt udvalg af moderne print, farver og faconer, der følger tidens trends samtidig med, at vi har et godt sortiment med basisstyles.

Hos Fandango er vores absolutte højeste prioritet at servicere vores kunder både i butikken og på webshoppen. Vi rådgiver og vejleder vores kunder, ligesom vi lytter til vores kunders ønsker og forslag til forbedringer og nye tiltag.
Vi er et stærkt team med mange års erfaring fra branchen. Du kan derfor være sikker på, at du altid får den bedste og mest ærlige rådgivning hos os, hvad end du søger noget til hverdag eller fest.

Hos Fandango kan du altid kontakte os på mail og telefon, hvis du er i tvivl om noget eller mangler svar. Vi er altid online på sociale medier. Følg endelig med på både Facebook og Instagram, hvis du vil være sikker på, at få nyhederne før alle andre. Vi poster løbende billeder, video, nye varer, konkurrencer, events og meget meget mere.

Vi glæder os til at vokse med Fandango på en spændende og uforudsigelig rejse. Så kig forbi, online eller i butik, og tag del i rejsen sammen med os.

Kærlig hilsen
Team Fandango

 
  • Katrine - Salgselev

    Katrine er vores dygtige salgselev, som er i gang med sit andet og sidste år af sin uddannelse. Katrine betjener til dagligt vores kunder i den fysiske butik ligesom hun hjælper til med den visuelle merchandising.

  • Benedicte - Salgsassistent

    Benedicte arbejder som salgsassistent i den fysiske butik. Hun hjælper professionelt vores kunder på vej til deres køb. Følger man med på vores sociale meder vil det desuden ofte være Benedicte, der hopper i alle nyhederne foran kameraet.

  • Jette - Visual Merchandiser og Stedfortræder

    Jette arbejder i den fysiske butik ligesom hun opretter varer online og håndterer alle de ordrer, der kommer ind. Det vil oftest være Jette I fanger, hvis i retter henvendelse til os online eller via telefon, hvor hun står klar til at besvare alle jeres spørgsmål. Desuden arbejder Jette med den visuelle merchandising samt indkøb af varer.

  • Pernille - Webshop- og SoMe-ansvarlig

    Pernille sidder med ansvar for webshoppen og vores sociale medier. Hun sørger for, at webshoppen altid er opdateret og at i kunder, får den bedste online købsoplevelse. Samtidig sørger hun for at tage billeder og lægge indhold på vores Instagram og Facebook, så i altid kan følge med i de nyheder, vi får hjem.

  • Lise - Ejer

    Lise er ejer af Fandango. Du finder hende i butikken, hvor hun smilende hjælper alle vores søde kunder. Lise arbejder med merchandising af butikken og sørger for, at butikken altid er spændende og indbydende for dig som kunde. Derudover køber hun alle de skønne varer hjem, som du finder både i butikken samt online.

  • Sofia - Timepige

    Sofia er vores dygtige timepige i den fysiske butik. Når Sofia ikke bruger sin tid på sit studie hjælper hun til i butikken med at betjene og vejlede vores kunder.





  •  
Besøg os på instagram @fandangoaalborg
Webshop af Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: