Hvad søger du efter...?
 
Favorit
Produkter
  • Gratis fragt over 499 kr.
  • Kundeservice 10.00-17.30 / 9878 0038
  • Gratis gaveindpakning
  • Fysisk butik

RETUR OG REKLAMATION

Fortrydelsesret

Fandango yder 14 dages returret gældende fra den dag du modtager pakken. Såfremt der er bestilt flere varer i én ordre og de sendes over flere gange, gælder fortrydelsesretten fra modtagelse af sidste vare.
Forbrugeren skal inden 14 dage fra modtagelse af pakken give Fandango besked om, at fortrydelsesretten ønskes taget i brug. Erklæringen meddeles ved at sende varen retur indenfor tidsfristen eller via e-mail info@fandangoaalborg.dk, telefon eller post evt. vedlagt de varer, der ønskes returneret. Det er ikke tilstrækkeligt, at forbrugeren blot nægter modtagelse af varen.
Returretten gælder ikke på varer, der er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller som har fået et tydeligt personligt præg, varer som ved leveringen bliver uløseligt blandet sammen med andre varer, forseglede varer som af sundhedsbeskyttelseshensyn eller hygiejnemæssige hensyn ikke er egnet til at blive returneret, når forseglingen er brugt.
Varen skal pakkes forsvarligt ind. Husk at gemme originalemballagen til du er sikker på, om du vil beholde varen. I visse tilfælde udgør emballagen en væsentlig del af varens værdi. Som kunde hæfter du for en evt. forringelse af varens værdi, der skyldes anden håndtering, end den der var nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du må håndtere varen på samme måde som i en forretning; føle og prøve men ikke tage i egentlig brug. Såfremt ibrugtagning har medført en værdiforringelse, er forbrugeren ikke garanteret en komplet refundering. Tilbagebetalingen kan tilbageholdes, indtil den konkrete vares værdiforringelse er blevet vurderet. Fandango vurderer den konkrete sag og refunderer varens værdiforringende værdi. Værdiforringelsen er forskellen mellem købsprisen og varens generelle handelsmæssige salgspris med den pågældende forringelse.
Returreglerne gælder også nedsatte varer.
Bemærk, at ønsker du ombytning til anden størrelse, skal du lægge en ny ordre og sende den forkerte størrelse retur. Fragten hæfter kunden for som normalt. 


HVORDAN SENDER DU RETUR?

Ønsker du, at returnere en vare, kan du enten aflevere pakken i vores fysiske butik eller købe en returlabel på webshoppen. Returlabelen koster 49,95 kr. Du kan købe den her.
Når du køber returlabelen skal du vælge 'Afhent i butik' som forsendelsesmetode. Dermed undgår du at betale fragt. 
Når du har købt labelen, sender vi den til dig på e-mail. Vi håndterer den, som var det en almindelig ordre, der håndteres i butikkens åbningstider.
Du printer derefter returlabelen og sætter den på din returpakke. Husk at vedlægge din ordrebekræftelse. 



RETURPAKKER SKAL SENDES DIREKTE TIL BUTIKKEN

Kunden betaler for returnering af varerne og hæfter for varerne under hele returtransportforløbet. Vi anbefaler, at du gemmer evt. Track and Trace nummer fra transportfirmaet. Fandango modtager ikke forsendelser sendt pr. efterkrav.
Sender du selv dine varer retur, uden at benytte vores returlabel, skal pakken sendes direkte til butikkens adresse. Modtagerflex, levering på posthus samt DAO accepteres ikke, da DAO leverer om natten og/eller tidligt om morgenen, hvor butikken endnu ikke er åben. 


 

RETURNERING I BUTIK

Varer købt online kan afleveres i vores fysiske butik til returnering. Beløbet vil ikke blive udbetalt til kunden med det samme men returneringen vil blive håndteret på samme måde, som hvis den blev returneret med fragtfirma.



FORTRYDELSE AF EN DEL AF KØBET

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. 
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 



TILBAGEBETALING

Fandango tilbagebetaler beløbet til kunden senest 14 dage efter, at kunden har givet en utvetydig erklæring om, at returretten ønskes anvendt. Såfremt ibrugtagning har medført en værdiforringelse, er kunden ikke garanteret en komplet refundering. Fandango vurderer den konkrete sag og refunderer varens værdiforringende værdi. Har Fandango ikke modtaget returvaren, kan tilbagebetalingen til forbrugeren tilbageholdes, indtil der er fremlagt dokumentation for, at varen er returneret. Fandango vurderer, hvorvidt dokumentationen for returneringen er tilstrækkelig. Ekstraomkostninger som følge af, at kunden har valgt en dyrere forsendelsesmetode end den tilbudte, bliver ikke tilbagebetalt. Tilbagebetalingen foregår på samme betalingsmiddel, som kunden benyttede i forbindelse med betalingen. Returvarer skal sendes til Fandango, Bredegade 5, 9000 Aalborg

 


REKLAMATIONSRET

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for "rimelig tid" efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Ved reklamationer over sten, perler og deslige, som er faldet af, vurderes den konkrete sag ud fra varens kvalitet og brugsforhold. Kontakt gerne Fandango på mail eller telefon, såfremt du ønsker at reklamere. Reklamationer vil blive håndteret på samme måde som returnerede varer, hvad angår frist for tilbagebetaling. 
Varen sendes til:
Fandango, Bredegade 5, 9000 Aalborg. 
Vi modtager kun passer, som sendes direkte til adressen. 
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. 


 

Besøg os på instagram @fandangoaalborg
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: